← Regler om løngennemsigtighed / Løngennemsigtighedsdirektivet - overblik

Tema · fælles lønvurdering · artikel 10

Gældende EU-ret

Fælles lønvurdering og 5 %-triggeren (artikel 10)

Hvornår en arbejdsgiver skal lave en fælles lønvurdering sammen med lønmodtagernes repræsentanter: de tre betingelser i artikel 10 - en uforklaret gennemsnitlig lønforskel på mindst 5 % i en medarbejdergruppe, som ikke er udbedret inden seks måneder.

Gennemgået juni 2026 · grundlag: Direktiv (EU) 2023/970 - fuldtekst, dansk version (EUR-Lex)

Lønindberetningen kan udløse et næste skridt: den fælles lønvurdering. Det er den mekanisme, der gør indberetningen til mere end et tal - den tvinger en uforklaret lønforskel frem i lyset og frem til en handling. Her er, præcis hvornår den udløses efter artikel 10, og hvad 5 %-triggeren faktisk måler.

Direktivets regel er gældende; den danske udmøntning er et udkast. Artikel 10 er gældende EU-ret. Den danske gennemførelse ligger i et lovforslag i høring (Høringsportalen 71101), ikke vedtaget; den fælles lønvurdering findes i foreslået § 5 f, stk. 2. Re-verificér status, før du handler. Dette er ikke juridisk rådgivning.

Hvornår udløses en fælles lønvurdering

En fælles lønvurdering kræves, når alle tre betingelser er opfyldt samtidig (artikel 10, stk. 1):

  1. Lønindberetningen viser en gennemsnitlig lønforskel på mindst 5 % mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere i en medarbejdergruppe (en “kategori af lønmodtagere”).
  2. Arbejdsgiveren har ikke begrundet forskellen ud fra objektive, kønsneutrale kriterier.
  3. Arbejdsgiveren har ikke udbedret den uforklarede forskel inden seks måneder fra datoen for indberetningen.

Det er kombinationen, der tæller. En lønforskel på 5 % eller mere udløser ikke i sig selv noget, hvis den enten kan begrundes sagligt eller bliver rettet inden for fristen.

5 % - af gennemsnittet, i én medarbejdergruppe

To detaljer afgør, om triggeren rammer:

  • Det er gennemsnittet. De 5 % er en forskel i den gennemsnitlige løn, ikke i medianen. (Indberetningen indeholder begge mål - se Lønindberetning - men det er gennemsnittet, artikel 10 hænger triggeren op på.)
  • Det er pr. medarbejdergruppe. Forskellen måles i en kategori af lønmodtagere - lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. En samlet gennemsnitsforskel på under 5 % kan derfor godt dække over en gruppe, der ligger over. Hvad der gør en gruppe sammenlignelig, afgøres af de kønsneutrale kriterier - se Arbejde af samme værdi.

Sammen med lønmodtagernes repræsentanter

Vurderingen er fælles: den udarbejdes i samarbejde med lønmodtagernes repræsentanter. Den skal afdække, om der er forskelle, der ikke kan begrundes sagligt, og lægge op til, hvordan de rettes. Det er altså ikke en intern øvelse, du kan holde for dig selv - repræsentanterne har en rolle i både analysen og opfølgningen.

Seks-måneders-vinduet

Fristen i betingelse 3 er reel: udbedrer du den uforklarede forskel inden seks måneder efter indberetningen, udløses den fælles lønvurdering ikke. Vinduet gør indberetningens dato til et tidspunkt, du skal regne fra - ikke en formalitet, du kan lægge væk. Den, der opdager en uforklaret forskel tidligt og handler, undgår forpligtelsen; den, der venter, ender i den fælles vurdering.

Det forudsætter, at du indberetter

Triggeren bygger på lønindberetningen, så den bider kun på arbejdsgivere inden for indberetningstærsklerne i artikel 9. Er du under den tærskel, der gælder for dig, opstår 5 %-forpligtelsen i artikel 10 ikke automatisk - men ligelønsprincippet og bevisbyrdereglerne gælder fortsat. Se Lønindberetning og Omvendt bevisbyrde.

I det danske udkast

Det danske lovudkast lægger den fælles lønvurdering i foreslået § 5 f, stk. 2: den kræves, hvor redegørelsen viser en uforklaret gennemsnitlig lønforskel på mindst 5 % i en medarbejdergruppe, der ikke er udbedret inden seks måneder. Levering af selve redegørelsen til den foreslåede nye myndighed står i en anden bestemmelse (foreslået § 5 e). Begge dele er udkast, ikke gældende lov - se Den danske gennemførelse.

Læs også

Andre sider om løngennemsigtighedsdirektivet i samme tema.

Gældende EU-ret

Lønindberetning: bånd og frister

Hvem skal indberette den kønsbestemte lønforskel, hvornår, og hvad indberetningen dækker - de fire størrelsesbånd og de syv datapunkter i artikel 9. Fristerne er faste kalenderdatoer i direktivet, ikke et antal år efter den danske gennemførelse.

Gældende EU-ret

Ret til lønoplysninger

Lønmodtagerens ret til skriftligt at få oplyst eget lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer opdelt på køn for samme arbejde - og arbejdsgiverens pligt til at svare inden to måneder. Plus den årlige oplysningspligt og forbuddet mod at forhindre nogen i at tale om egen løn.

Gældende EU-ret

Rekruttering og lønhistorik

Ansøgere har ret til at få startløn eller løninterval oplyst forud for jobsamtalen, og arbejdsgiveren må ikke spørge til deres lønhistorik. Forpligtelserne i artikel 5 gælder bredt - uanset hvor mange lønmodtagere du har.

Gældende EU-ret

Arbejde af samme værdi

Ligeløn gælder for samme arbejde og for arbejde af samme værdi. Hvad der gør to job sammenlignelige, afgøres af fire kønsneutrale faktorer - færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår - ikke af jobtitlen og ikke af DISCO-koden. Det er det begreb, alle tærskler og 5 %-triggeren hænger på.

Gældende EU-ret

Omvendt bevisbyrde

Direktivet flytter bevisbyrden. Skeln mellem de tre regler i artikel 18 - prima facie-overgangen, overgangen ved manglende åbenhed, og undtagelsen for straffesager - og se, hvorfor en vedligeholdt, kønsneutral dokumentation er det, du faktisk skal kunne fremlægge.

Udkast - ikke vedtaget

Den danske gennemførelse (udkast)

Det danske lovforslag, der skal gennemføre løngennemsigtighedsdirektivet i ligelønsloven: status i høringen, de foreslåede tærskler (100+, betinget 50–99), kadencen (første indberetning 2028/2031), Danmarks Statistiks rolle, den nye myndighed og håndhævelse via godtgørelse - alt sammen udkast, ikke vedtaget.

Gældende EU-ret

Sanktioner og godtgørelse

Hvad der sker, når ligelønsreglerne ikke overholdes: klageadgang, hvem der kan føre sagen, retten til fuld erstatning uden loft, tvangsbøder, sanktionsgulvet i artikel 23 (uden beløb i direktivet) og udelukkelse fra offentlige kontrakter. Plus den danske linje: godtgørelse, ikke nye bøder.

Primære kilder

Vi citerer primære kilder og dato-stempler dem. Kun den danske version af en retsakt har retsgyldighed.

Rettelser og ændringer

Regler og kilder flytter sig. Vi opdaterer siden, når de gør, og noterer hver ændring med dato - så du kan se, hvad der er ændret, og hvornår.

  1. Side oprettet. Grundlag: artikel 10 i løngennemsigtighedsdirektivet (EU) 2023/970 (gældende EU-ret) og det danske lovudkast i høring 71101, foreslået § 5 f, stk. 2 (udkast, ikke vedtaget).

Se det på dine egne forpligtelser

Bliv designpartner, så kortlægger vi dine forpligtelser efter løngennemsigtighedsdirektivet og det bevis, der er dit forsvar - sammen. Charter-pris, ingen betaling i valideringsfasen.

Bliv designpartner