← Regler om løngennemsigtighed / Løngennemsigtighedsdirektivet - overblik

Tema · rekruttering · artikel 5

Gældende EU-ret

Rekruttering: løninterval og forbuddet mod lønhistorik (artikel 5)

Ansøgere har ret til at få startløn eller løninterval oplyst forud for jobsamtalen, og arbejdsgiveren må ikke spørge til deres lønhistorik. Forpligtelserne i artikel 5 gælder bredt - uanset hvor mange lønmodtagere du har.

Gennemgået juni 2026 · grundlag: Direktiv (EU) 2023/970 - fuldtekst, dansk version (EUR-Lex)

Rekrutteringsreglerne er der, hvor løngennemsigtigheden begynder - før der overhovedet er et ansættelsesforhold. To pligter i artikel 5 ændrer, hvordan en ansættelsesproces må se ud: ansøgeren skal kende lønnen tidligt, og du må ikke spørge til, hvad vedkommende tjente før.

Artikel 5 er gældende EU-ret; den danske udmøntning er et udkast. Den danske gennemførelse ligger i et lovforslag i høring (Høringsportalen 71101), ikke vedtaget; rekrutteringsreglerne findes i foreslået § 1 c. Re-verificér status, før du handler. Dette er ikke juridisk rådgivning.

Løninterval før samtalen

En ansøger har ret til at få oplyst startlønnen eller lønintervallet for stillingen - bygget på objektive, kønsneutrale kriterier - og det skal ske, før jobsamtalen. Oplysningen kan gives i selve stillingsopslaget eller på anden måde forud for samtalen (artikel 5). Pointen er, at ansøgeren skal kende lønrammen, før forhandlingen begynder, så lønnen ikke bliver et resultat af, hvor lavt den enkelte tør lægge ud.

Forbuddet mod at spørge til lønhistorik

Arbejdsgiveren må ikke spørge ansøgere om deres lønhistorik - hverken om den nuværende løn eller om, hvad de har tjent i tidligere ansættelser (artikel 5, stk. 2). Forbuddet hænger sammen med det første: bygger en ny løn på, hvad ansøgeren tjente før, risikerer en historisk lønforskel mellem kønnene at blive ført med over i den nye ansættelse. Reglen bryder den kæde.

Det gælder, uanset hvor mange du er

I modsætning til indberetningspligten (se Lønindberetning) afhænger rekrutteringsreglerne ikke af antal lønmodtagere. De er en stående praksis i enhver ansættelsesproces - også for den lille arbejdsgiver, der aldrig når en indberetningstærskel. Det er værd at slå fast, fordi størrelsesbåndene let kommer til at overskygge de pligter, der gælder bredt.

Intervallet skal hvile på kønsneutrale kriterier

At oplyse et løninterval er ikke nok i sig selv - intervallet skal bygge på objektive, kønsneutrale kriterier. Det binder rekrutteringen sammen med den måde, arbejde sammenlignes og lønnes på i øvrigt: de samme færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, der afgør, hvad der er arbejde af samme værdi. Se Arbejde af samme værdi.

I det danske udkast

Det danske lovudkast samler rekrutteringsreglerne i foreslået § 1 c: ansøgerens ret til oplysning om startløn eller løninterval og forbuddet mod at spørge til lønhistorik. Det er udkast, ikke gældende lov - se Den danske gennemførelse.

Læs også

Andre sider om løngennemsigtighedsdirektivet i samme tema.

Gældende EU-ret

Lønindberetning: bånd og frister

Hvem skal indberette den kønsbestemte lønforskel, hvornår, og hvad indberetningen dækker - de fire størrelsesbånd og de syv datapunkter i artikel 9. Fristerne er faste kalenderdatoer i direktivet, ikke et antal år efter den danske gennemførelse.

Gældende EU-ret

Fælles lønvurdering: 5 %-triggeren

Hvornår en arbejdsgiver skal lave en fælles lønvurdering sammen med lønmodtagernes repræsentanter: de tre betingelser i artikel 10 - en uforklaret gennemsnitlig lønforskel på mindst 5 % i en medarbejdergruppe, som ikke er udbedret inden seks måneder.

Gældende EU-ret

Ret til lønoplysninger

Lønmodtagerens ret til skriftligt at få oplyst eget lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer opdelt på køn for samme arbejde - og arbejdsgiverens pligt til at svare inden to måneder. Plus den årlige oplysningspligt og forbuddet mod at forhindre nogen i at tale om egen løn.

Gældende EU-ret

Arbejde af samme værdi

Ligeløn gælder for samme arbejde og for arbejde af samme værdi. Hvad der gør to job sammenlignelige, afgøres af fire kønsneutrale faktorer - færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår - ikke af jobtitlen og ikke af DISCO-koden. Det er det begreb, alle tærskler og 5 %-triggeren hænger på.

Gældende EU-ret

Omvendt bevisbyrde

Direktivet flytter bevisbyrden. Skeln mellem de tre regler i artikel 18 - prima facie-overgangen, overgangen ved manglende åbenhed, og undtagelsen for straffesager - og se, hvorfor en vedligeholdt, kønsneutral dokumentation er det, du faktisk skal kunne fremlægge.

Udkast - ikke vedtaget

Den danske gennemførelse (udkast)

Det danske lovforslag, der skal gennemføre løngennemsigtighedsdirektivet i ligelønsloven: status i høringen, de foreslåede tærskler (100+, betinget 50–99), kadencen (første indberetning 2028/2031), Danmarks Statistiks rolle, den nye myndighed og håndhævelse via godtgørelse - alt sammen udkast, ikke vedtaget.

Gældende EU-ret

Sanktioner og godtgørelse

Hvad der sker, når ligelønsreglerne ikke overholdes: klageadgang, hvem der kan føre sagen, retten til fuld erstatning uden loft, tvangsbøder, sanktionsgulvet i artikel 23 (uden beløb i direktivet) og udelukkelse fra offentlige kontrakter. Plus den danske linje: godtgørelse, ikke nye bøder.

Primære kilder

Vi citerer primære kilder og dato-stempler dem. Kun den danske version af en retsakt har retsgyldighed.

Rettelser og ændringer

Regler og kilder flytter sig. Vi opdaterer siden, når de gør, og noterer hver ændring med dato - så du kan se, hvad der er ændret, og hvornår.

  1. Side oprettet. Grundlag: artikel 5 i løngennemsigtighedsdirektivet (EU) 2023/970 (gældende EU-ret), herunder forbuddet mod at spørge til lønhistorik i artikel 5, stk. 2, og det danske lovudkast i høring 71101, foreslået § 1 c (udkast, ikke vedtaget).

Se det på dine egne forpligtelser

Bliv designpartner, så kortlægger vi dine forpligtelser efter løngennemsigtighedsdirektivet og det bevis, der er dit forsvar - sammen. Charter-pris, ingen betaling i valideringsfasen.

Bliv designpartner