Ret til lønoplysninger og 2-måneders-fristen (artikel 7)

Retten til lønoplysninger er den forpligtelse, der oftest rammer en arbejdsgiver først - den afhænger ikke af, hvor mange lønmodtagere du har, og den kan udløses af en enkelt skriftlig anmodning. Her er, hvad en lønmodtager kan kræve at få oplyst efter artikel 7, hvor hurtigt du skal svare, og hvad du ikke må forhindre.

Hvad en lønmodtager kan kræve oplyst

En lønmodtager kan skriftligt anmode om at få oplyst (artikel 7):

• sit eget lønniveau, og
• de gennemsnitlige lønniveauer opdelt på køn for de grupper af lønmodtagere, der udfører samme arbejde som vedkommende eller arbejde af samme værdi.

Det er det opdelte gennemsnit, der er pointen: den enkelte skal kunne se, om kvinder og mænd, der laver sammenligneligt arbejde, i gennemsnit aflønnes ens. Hvad der gør arbejde sammenligneligt, afgøres af de kønsneutrale kriterier - se Arbejde af samme værdi.

Du skal svare inden to måneder

Arbejdsgiveren skal give oplysningerne inden to måneder efter anmodningen (artikel 7, stk. 4). To måneder er kort, hvis tallene først skal opgøres, når anmodningen lander. I praksis betyder fristen, at de opdelte, kønsneutrale lønniveauer skal være noget, du allerede holder ajour - ikke noget, du regner ud forfra hver gang. Det er en af grundene til, at en vedligeholdt dokumentation er værd at have på plads, før der bliver spurgt.

Du skal selv oplyse om retten - hvert år

Retten er ikke kun noget, lønmodtageren selv skal kende. Arbejdsgiveren skal hvert år informere lønmodtagerne om, at de har ret til at anmode om oplysningerne, og om, hvordan de gør det (artikel 7, stk. 3). Den årlige påmindelse er en aktiv pligt, ikke en passiv mulighed.

Forbuddet mod tavshed om egen løn

Lønmodtagere må ikke forhindres i at oplyse deres egen løn, når formålet er at håndhæve ligelønsprincippet (artikel 7, stk. 5). Det er en selvstændig regel - ikke en egen artikel, men et stykke i artikel 7 - og den betyder, at en tavsheds- eller fortrolighedsklausul om løn ikke kan stå i vejen for, at nogen påtaler en mulig forskelsbehandling. En kontraktbestemmelse, der forsøger det, holder ikke over for reglen.

Hvis du ikke svarer

At svare på en anmodning er en af de åbenhedsforpligtelser, hvis manglende opfyldelse kan flytte bevisbyrden over på arbejdsgiveren - se Omvendt bevisbyrde. I det danske udkast er informationsforpligtelserne desuden bakket op af godtgørelse: udkastet lægger op til en selvstændig godtgørelse for brud på oplysningsforpligtelser, selv uden et påvist løngab (foreslået § 3, stk. 5). Det er udkast, ikke gældende lov - se Sanktioner, godtgørelse og klageadgang og Den danske gennemførelse.